De muntre Haler

Nose Work i Nordjylland




3. maj 2025

Ekvipage fra De muntre Haler vinder NW1 i Retrieverklubben.

I dag har Louise og hendes skønne labrador Jennie været til uofficiel NW1 konkurrence afholdt af Retrieverklubben.

De har ikke tidligere været ude i konkurrence, men vi håber, at når dagen gik som den gik, at Louise har fået mod på mere, for dagens resultat bekræfter det store potentiale vi hele tiden har set hos parret.


Vi ønsker Louise og Jennie et stort tillykke med den samlede 1. plads og ydermere 1. plads i udesøg og 2. plads i beholdersøg.


29. april 2025

Ekvipage fra De muntre Haler vinder 1. plads i beholdersøg!

I lørdags drog tre medlemmer fra De muntre Haler til det Sjællandske for at deltage i en DcH åben konkurrence arrangeret af DcH Kalundborg.


En spændene lokation var udvalgt til dagens søg - en antikvitetsforretning - så der var masser at snuse på for de deltagende hunde.

Henrik og Thor klarede sig bedst af alle andre i beholdersøg 1. I meget flot og helt cool stil lod Henrik labradoren Thor arbejde blandt beholderne, mens han selv blev stående i startporten. To sikre markeringer af Thor og en tid på blot 22 sekunder 👏👏🏵🥇. Flot arbejde og velfortjent præmie til ekvipagen. De har arbejdet målbevidst med netop deres beholdersøg hele vinteren, dejligt når træningsindsatsen viser sig, at give fuldt udbytte.

Stort tillykke fra instruktørteamet til Henrik og Thor.

Både Henrik Høeg Kirk med Thor og Ebbe Alstrøm Nielsen med Ronja fandt 7 kilder ud af de 10 opsatte og endte begge med 67 point med henholdsvis 2 og 1 fejl. Heidi Alstrøm Myrtue med Freja havde desværre ikke deres bedste dag med usædvanlig mange fejlmarkeringer og måtte "nøjes" med 34 point.

Vi havde en dejlig dag med flot vejr og hygge med de øvrige deltagere. Turen hjem gik via Kattegat med færge.

Stor tak til DcH Kalundborg for en meget vel arrangeret konkurrence og tak til begge dommere og hjælpere.


12. april 2025

4 ekvipager fra De muntre Haler - Nose work har i dag deltaget i DcH NW1 konkurrence i Aalborg.

Flot arbejde af alle hunde og førere.

De satte sig tungt på beholdersøget, med både en 1. og en 3. plads til henholdsvis Louise med Nala og og Henrik med Thor.

Vi ønsker dem begge stort til lykke, og til Charlotte og Emma med deres debutkonkurrence.


22. Februar 2025

5 ekvipager fra De muntre Haler har deltaget i en uofficiel Clean Round hos Cathrines Hundeliv. 

Vi ønsker til lykke til Louise, Charlotte og Henrik med bestået (100 point og max 3 fejl). 

 


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk